Tandpleje

Hvis du vil undgå dyre tandlægebesøg og tandbehandlinger, anbefaler vi, at du passer din tandpleje og dine jævnlige tandlægeeftersyn. På den måde har du mulighed for at bremse mindre problemer, inden de udvikler sig til omkostningstunge og komplicerede tilfælde.

Vi ønsker selvfølgelig det bedste for dine tænder og dit smil. Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe vores patienter til at opretholde en god tandsundhed. Vi anbefaler derfor også, at du regelmæssigt går til tandlægen og bliver undersøgt. Huller i tænderne kan eksempelvis ikke altid ses eller mærkes, før de er blevet så store, at de kræver omfattende behandling. Paradontose, også kaldet tandkødsbetændelse, kan også forekomme uden at man selv er opmærksom på det.

Regelmæssige tandlægebesøg og en god tandpleje har en stor forbyggende effekt og anbefales for at holde dine tænder stærke og sunde – gennem hele livet. Tandrensninger er derfor også en vigtig del af din tandpleje. Du kan læse mere om tandrensninger lige her.

Daglige tandrutiner

Tandpleje handler også om dine daglige tandrutiner. Det er vigtigt, at du børster dine tænder to gange dagligt med en god tandbørste og tandpasta. Husk, at din tandbørste skal skiftes regelmæssigt. Det er også vigtigt, at du bruger tandtråd, for at fjerne bakterier alle de steder, hvor tandbørsten ikke kan komme til. Drikker og spiser du sukker- eller syreholdige drikkevarer og fødevarer, er det vigtigt, at du skyller din mund med vand umiddelbart efter. Dette sikrer, at sukkeret og syren ikke sidder mellem dine tænder og skader dine tænder og emalje. Er du i tvivl om, hvordan du passer dine tænder bedst muligt, er du altid velkommen til at kontakte os på klinikken.

Tandundersøgelser

Ved en tandundersøgelse/et tandeftersyn tjekker vi din mundhygiejne efter. Vi ser blandt andet på dit tandkød og dine slimhinder, dine tænder og din kæbefunktion. Vi tjekker også dine tidligere behandlinger efter og ser om dine fyldninger, kroner eller dine tandbroer stadig som de skal. I nogle tilfælde tager vi desuden røntgenbilleder af dine tænder og din kæbe, så vi kan få et overblik over alt det, som ikke blot kan ses. På den måde sikrer vi os, at dine tænder og din tandsundhed er så optimal som muligt – og kan holde mange år endnu.

 

Call Now Button